Fundament

Hvor stærkt er dit fundament?

Hvordan har du det?

Er du rystet, forfærdet, rastløs, bekymret, vred, irriteret, nedtrykt, modløs, overbelastet, energiforladt? Spørger du dig selv: Hvorfor sker det her for mig lige nu?

Eller er du uanfægtet, tilbagelænet, afventende. forstående, støttende, forhåbningsfuld. Måske lidt nysgerrig? Eller ligefrem forventningsfuld? Tænker du: Sådan må det være lige nu!

Lader du dig opsluge af dramaet?

Eller er du i stand til at betragte dramaet lidt på afstand og bevare roen?

Oplever du kaos og uvished?

Eller klarhed?

Er du overbevist om, at den bedste tid har været. Nu er der kun én vej, og det er tilbage?

Eller har du tillid til, at der i sidste ende nok skal komme noget godt ud af det? At verden vil ændre sig til det bedre?

Hvad er forskellen?

Ja, det har jeg også spurgt mig selv om – ikke kun nu, men over længere tid. På baggrund af min egen reaktion på det, der sker – eller mangel på samme. For der sker jo hele tiden noget – i samfundet, i familien, blandt venner. Terror, klimaforandringer, skilsmisse, sygdom, død. Er jeg blevet følelseskold? Ligeglad? Jubeloptimist?

Også jeg bliver vred, frustreret eller ked af det i situationen. Også jeg er nødt til at stoppe op for en stund, men jeg bliver ikke slået ud af kurs. Ofte formår jeg at træde et skridt tilbage og observere, lytte, støtte eller vejlede. Jeg opsøger de gode historier og omgiver mig med kærlige og berigende mennesker. Og jeg har tillid til, at jeg nok skal komme videre bagefter.

Lad det være sagt med det samme. Uanset tilgang tror jeg, at selv de mest ligevægtige og afbalancerede må føle jorden ryste bare en lille smule under sig i forhold til den krise, der nu har ramt Danmark og hele verden

Men spørgsmålet er, hvor meget og hvor længe?

For nogen vil krisen være ensbetydende med en personlig krise. Økonomi, relationer, identitet og personlige værdier bliver udfordret. Alting kan umiddelbart synes meningsløst.

Er du der, risikerer du at stå foran en lang proces med at opbygge et stærkt fundament.

For andre åbner der sig nye muligheder nærmest fra dag et. Alting får lige pludselig en helt ny mening. Eller de accepterer hurtigt, at det er sådan det er lige nu. Jamen godt så. Du skulle alligevel ikke ud at rejse. Håret må gro så godt, det nu kan, og du bliver din egen yogainstruktør. For slet ikke at tale om alle de planer, du havde på det professionelle plan.

Er du der, vil du hurtigere kunne acceptere og tilpasse dig en given situation. Og vigtigst af alt – du vil stadig have en stærk oplevelse af at være på rette spor.

Forskellen er dit værdigrundlag! Er du bevidst om, hvad der er værdifuldt og meningsfuldt for dig, står du langt stærkere i en uforudsigelig verden. Dit værdigrundlag er dit fundament.

Hvad er dit værdigrundlag?

Er du tilknyttet en virksomhed eller en organisation, vil du måske tænke, at værdier er sådan noget luftigt noget, som ledelsen har besluttet på et møde en sen eftermiddag.

Måske/måske ikke.

Jeg har arbejdet meget med personlig udvikling, og som jeg ser det, er bevidstheden om mine værdier en væsentlig årsag til, at jeg er der, hvor jeg er i dag.

Men nu handler det om dig.

Derfor: Har du overhovedet gjort dig nogle tanker om, hvad der er værdifuldt for dig? Navigerer du efter værdier, der gav mening for måske 10 eller 20 år siden, men nu er håbløst forældede? Både du og verden har ændret sig.

Kriser udløser ofte et behov for at justere værdigrundlaget. Men bedst er det at være på forkant, fx før et jobskifte, valg af uddannelse eller bolig. Hvad er det, du ønsker at opnå? Og ved overgange: Fra parforhold til singleliv eller omvendt; når børnene flytter hjemmefra; fra arbejdsliv til seniorliv. Hvad er dine forventninger? Hvor skal dit fokus være? Hvad skal være din ledestjerne?

Værdier

Vil du gerne have et stærkt fundament?

Vil du gerne være der, hvor du – næsten uanset hvad der sker – kan bevare roen i situationen og har tillid til, at du kan komme videre efter krisen? Med andre ord vil du gerne have et stærkt fundament?

I stedet for at blive slået helt ud af kurs og kun opleve usikkerhed og forvirring.

Eller er krisen dit wake-up-call? Du har allerede besluttet, at når du igen kan lægge planer, gøre noget aktivt og bevæge dig frit, er det tid til at skifte spor. Du kender ikke nødvendigvis retningen, men det må komme hen ad vejen. Et godt sted at begynde er at blive bevidst om dine værdier.

Hos mig kan du ved hjælp af personlig sparring – eventuelt kombineret med en horoskoptydning – få støtte til at finde frem til dit værdigrundlag og dermed opnå et stærkt fundament.

Læs eller genlæs mit blogindlæg ”Når du kun har ét valg” og bliv endnu klogere på, hvilken forskel det vil gøre for dig at kende dine værdier.

Del dette indlæg

Få inspiration til...

hvordan du ved hjælp af refleksion, nærvær og balance skaber energi og overskud til at skifte spor, gå i en ny retning og arbejde dedikeret med det, du finder meningsfuldt. 

Tilmed dig mit nyhedsbrev og få min guide “STOP OP – og kom videre”