“Beklag dig ikke over at blive ældre. Det er et privilegium, der ikke er alle forundt.”
For nogle dage siden faldt jeg over dette ordsprog, som altid vil minde mig om en begivenhed for efterhånden temmelig mange år siden.
En af den slags begivenheder, som jeg senere har kunnet se tilbage på som afgørende for mit livssyn og efterfølgende valg i livet.
Livet er sårbart
Da jeg var i slutningen af 20’erne mistede jeg fra den ene dag til den anden en jævnaldrende veninde. Selv var jeg på det tidspunkt mor til to. Min veninde var blevet mor et halvt år forinden.
I lang tid efter følte jeg mig meget sårbar og alene med min sorg. Sårbar, fordi jeg blev mindet om, at jeg så pludseligt kunne miste et menneske, jeg holdt af. Alene, fordi vi ikke havde fælles omgangskreds, og jeg derfor ikke havde nogen at dele tabet med.
Samtidig vidste jeg også godt, at mit tab intet var at regne for det tab, der var overgået min venindes familie.
Jeg husker også, at jeg blev styrket i min tro på et liv efter døden. Min veninde var et eller andet sted derude. Det var jeg overbevidst om. Hun holdt måske oven i købet lidt øje med mig en gang imellem.
Et liv med mening
Ikke så lang tid efter dukkede ordsproget op på en lille dagskalender, jeg havde på mit kontor. For mig kunne der lige så godt have stået: Du lever, det gør din veninde ikke.
Hvis min venindes alt for tidlige død skulle give nogen mening, var det, at jeg skyldte at få det bedste ud af hver eneste dag, jeg levede længere end min veninde.
Det gør jeg, så godt jeg kan – i kærlighed, i mine relationer, når jeg forfølger mine drømme og mål.
Det har været pærelet, megasvært, indlysende, uklart, motiverende og udfordrende. Og jeg har da mere end én gang måttet have lommelygten frem for at finde meningen med det hele og måttet acceptere, at der ikke altid er en mening.
Som coach og astrolog hjælper jeg dig med at finde ind til det, der giver mening for dig. Når livet giver mening, bliver det lettere at vælge den vej, der føles rigtig for dig
