Slip tankerne

Er du ude af stand til at tænke en fornuftig tanke og udtænke kreative idéer. Så er din hjerne med stor sandsynlighed på overarbejde og har brug for en pause

SLIP TANKERNE – og få ny inspiration

Oplever du indimellem, at tankerne kører i ring, uden at du kan tænke en fornuftig tanke?

Du sidder med et problem, du ikke kan løse. Du føler, at løsningen er lige om hjørnet og fortsætter ihærdigt med det, du er i gang med.

Samtidig med at du undrer dig over, hvordan så mange tanker kan føre til absolut ingenting. Bare TOMHED og fravær af inspiration og gode idéer.

STOP op og lav noget andet.

Og det ANDET skal være noget, som får dig til at slappe af – ikke nødvendigvis fysisk, men mentalt.

Noget, som du nyder at lave, og hvor du oplever RO og BALANCE.

Også små rutineopgaver – enten hjemme eller på arbejde – kan være den lille PAUSE, du lige præcis har brug for.

Når du så vender tilbage til problemet, vil du i langt de fleste situationer opleve, at løsningen ligger lige foran dine fødder. Ja, måske ikke bare én, men flere løsninger, som du slet ikke kunne få øje på før.

Fordi din underbevidsthed gjorde arbejdet for dig, mens du var i gang med noget andet.

SLIP TANKERNE – overstimuleret?

Hvis du oplever, at tankerne kører i ring, kan det være fordi du har en tendens til at overstimulere dig selv
Vær opmærksom på, når NOK er nok. Når du har brug for ro og stilhed. Når du har brug for at komme væk fra støj, uro og andre mennesker. Det er helt OK at være alene med dig selv. Ikke at se fjernsyn eller være på de sociale medier. Ikke at tale i telefon og svare på e-mails og beskeder. Lav noget, der giver dig NYDELSE og VELVÆRE, og hvor du oplever ro og balance. Hvilket også kan være at lave INGENTING.

SLIP TANKERNE – på tusindvis af måder

At sige til dig selv, at du skal holde op med at tænke, er nyttesløs.

Derfor handler det om at gøre noget andet og allerhelst noget, som du nyder at lave, fordi nydelse er lig med et hundrede procent nærvær.

Du tænker ikke på alt muligt andet. Heller ikke på det, du lige har lavet, eller det du skal lave senere.

Nærvær handler for mig primært om at skabe åndehuller og integrere aktiviteter i hverdagen, hvor jeg naturligt opnår denne tilstand af nydelse og nærvær.

Og det kan du gøre på tusindvis af måder, fx

SLIP TANKERNE – men hvor længe?

Fem minutter, en time, flere dage – med andre ord: Lige så længe, du har brug for det.

Det vigtigste er, at du gradvist får en oplevelse af, at din hjerne får lov til at slappe af. Og at dette har en positiv virkning på din idérigdom, kreativitet, beslutningsevne og handlekraft.

Brug for mere inspiration? Læs mit indlæg GLEM TIDEN – om hvordan du undgår, at tiden styrer dit liv hele tiden.

Få inspiration til...

hvordan du ved hjælp af refleksion, nærvær og balance skaber energi og overskud til at skifte spor, gå i en ny retning og arbejde dedikeret med det, du finder meningsfuldt. 

Tilmed dig mit nyhedsbrev og få min guide “STOP OP – og kom videre”