Studenten
Hvad enten du har en studentereksamen eller ej, kender du sikkert følelsen af at have afsluttet et uddannelsesforløb.
Du kan stadig huske følelsen af lettelse, glæde og stolthed. Og ikke mindst følelsen af frihed og nye muligheder.
Frihed til at rejse, flytte dig et nyt sted hen, møde nye mennesker. Nye jobmuligheder, mulighed for at tjene flere penge, investere, stifte familie.
Babyen
Den lille nyfødte baby vækker et utal af følelser hos de fleste mennesker, fremkalder smil på læben og varme, spontane lykønskninger.
Og det til trods for at yngelpleje også er hårdt arbejde, farvel til frihed, goddag til sorger, bekymringer og konflikter.
Alligevel bliver vi varme indeni ved tanken om en lille ny. Det ubeskrevne blad. Dette lille menneske, som endnu ikke er præget af miljø, opvækstbetingelser og opdragelsesprincipper – på godt og på ondt.
Når alt stadig er muligt
Både babyen og studenten minder os om vores udgangspunkt. Et udgangspunkt hvor alt stadig var muligt. En tid uden begrænsninger og bekymringer om fremtiden.
Og forhåbentlig er der masser af tilsvarende begivenheder i dit liv, som du kan tænke tilbage på som en ny begyndelse – da du flyttede hjemmefra, mødte manden/kvinden i dit liv, fandt drømmejobbet, blev skilt, solgte huset, kom hjem til dig selv, fandt dit religiøse eller spirituelle ståsted …
50plus eller deromkring
På et tidspunkt i livet kan alt dette føles som fortid.
Du oplever ingen eller kun meget lidt frihed, dine muligheder bliver færre og færre, du føler dig bundet af din situation på grund af enten job, helbred, økonomi, familie eller parforhold.
Trætheden overmander dig, livsglæden daler, gå-på-modet svigter …
Og når studenterne dukker op i gadebilledet, eller du kikker ned i barnevognen til en glad baby, minder det dig om dengang, hvor alt var muligt.
Selvom jeg havde haft mod til at ændre på min livssituation mere end én gang i mit voksenliv, blev jeg alligevel overmandet af denne følelse af fastlåshed, da jeg nærmede mig 50plus.
Og hvor ville jeg ønske, jeg havde vidst det, jeg ved i dag – og som jeg i øvrigt slet ikke føler, at jeg er færdig med at gå på opdagelse i.
[maxbutton id=”16″]
Accept af energiniveau
Det er et faktum, at vores energiniveau ændrer sig med alderen. For de fleste begynder det at falde, når de passerer de 40. Og ved 50plus begynder faldet at blive særlig mærkbart.
Men tillader du overhovedet dig selv at mærke efter og tage hensyn til det? Før du bliver tvunget til det? Eller blev tvunget til det?
For hvor meget prestige er der i det?
Altså at skrue ned for tempoet, rydde op i opgaver og forpligtelser både hjemme og på job? Eller på anden måde give noget ansvar fra dig?
Min oplevelse er, at det kan du sagtens uden at sidde tilbage med en følelse af, at du er ved lukke og slukke.
Når du accepterer, hvor meget du har energi og kræfter til, og justerer ind derefter, føler du dig igen fri som studenten og kan få øje på nye muligheder.
Og du er parat til at skrive endnu et kapitel i dit livs bog.
