Når intet er som før

Før og efter

Jeg er sikker på, de fleste kender til begivenheder eller omstændigheder, der var så skelsættende, at vi taler om før og efter. At intet er som før.

Det kan være begivenheder, der ryster verden, som fx 11. september.

Eller i særdeleshed personlige begivenheder – familieforøgelse, lottogevinst, drømmerejse, seniorliv, skilsmisse, sygdom, dødsfald, fyring.

Begivenheder der på en eller anden måde ændrer vores liv.

Nogen gange kommer forandringen bare snigende.

Blogindlæg: Kasseret? Kørt ud på et sidespor?

Når intet er som før, vækkes nye behov til live

Både i min omgangskreds og blandt mine kunder møder jeg mennesker, der efter mange år på arbejdsmarkedet mister deres job. Uanset omstændighederne er der stor sandsynlighed for, at du ændrer livssyn, og med et nyt livssyn følger nye værdier.

Et eksempel kan være, at succes og anerkendelse før var dine vigtigste pejlemærker, men at du nu længes efter at gøre en forskel for andre.

Eller ønsker at gøre en forskel på en anden måde, end du hidtil har gjort.

Eller du har i mange år viet en stor del af dit liv til hjemmet og forældrerollen, men har nu brug for større frihed og økonomisk uafhængighed.

Du kan også opleve, at flere i din omgangskreds planlægger den tredje alder, taler for og imod at gå på efterløn, eller måske er de ligefrem begyndt nedtællingen til den dag, hvor de skal gå på pension?

Og du aner ikke, hvad de taler om? Ikke fordi du er yngre end dem, men fordi du er et helt andet sted?

Og de aner ikke, hvad du taler om – hvis du da overhovedet er i stand til eller har lyst til at dele dine drømme og længsler med dem.

 

Også når intet er som før, er der hjælp at hente

Din arbejdsgiver, din omgangskreds eller din familie kan måske have den opfattelse, at du da vist er lidt ved siden af dig selv og bare har brug for et par dage fri, så er du igen tilbage på sporet.

Det kan også være fristende at tro, hvis du ikke ved, hvad du skal sætte i stedet for FØR. Hvis det eneste, du mærker er, at du ikke kan eller vil fortsætte med det liv, du havde FØR.

Som coach kan jeg give dig værktøjerne og dermed styrken til at komme videre. Et af mine værktøjer hjælper dig til at afklare, hvilke værdier du ønsker at leve efter nu og fremover. Når du bliver klar på dine nye værdier, har du langt bedre muligheder for at finde ud af, hvad du skal sætte i stedet for FØR.

For de fleste er en værdiafklaring en ahaoplevelse, der i sig selv kan virke forløsende. For mit eget vedkommende indså jeg, at jeg – efter i mange år at have haft personlig udvikling som min vigtigste værdi – nu prioriterer nærvær og fordybelse.

Nederst i mit blogindlæg “Når du kun har ét valg” finder du en øvelse, der guider dig til at finde ind til dine kerneværdier

Del dette indlæg

Få inspiration til...

hvordan du ved hjælp af refleksion, nærvær og balance skaber energi og overskud til at skifte spor, gå i en ny retning og arbejde dedikeret med det, du finder meningsfuldt. 

Tilmed dig mit nyhedsbrev og få min guide “STOP OP – og kom videre”